Finasteride kutanopløsning eller tabletbehandling: Hvad er bedst?

Et hårtab kan variere i styrke, men vil på sigt resultere i, at håret bliver tyndere. Mange mænd får høje tindinger, når de bliver ældre, mens nogle kvinder kan få en bredere skilning. Det kan både skyldes en ubalance i kroppen pga. en medicinsk tilstand, helbredsproblemer og infektioner, hormonelle forandringer, stresstilstande, problemer med immunforsvaret eller en skrap hårbehandling. Når årsagen er fundet, vil det heldigvis i mange tilfælde være muligt at behandle hårtabet.

Hvad er hårtab?

De fleste taber omkring 50-100 hårstrå dagligt, i takt med at der vokser nye hårstrå ud. Hvis der ikke vokser nye hårstrå ud og erstatter de tabte, vil man betegne tilstanden som alopeci eller hårtab. Der findes flere former for hårtab, og man kan både opleve tab af hovedhår og tab af kropshår. Hårtabet kan have flere årsager og være et resultat af f.eks. arveligt betingede tilstande, hormonel påvirkning, helbredsproblemer, eller at vi bliver ældre.

 

Behandlinger mod hårtab

Der findes flere behandlinger for hårtab, og valget af behandling afhænger af, hvad hårtabet skyldes. Der er flere tilgange til hårtab, alt efter om det er en behandling til mænd eller kvinder. Behandlingen kan omfatte alt, lige fra en opløsning, tabletbehandling, kirurgiske indgreb eller en kombination af behandlingerne.

 

Hvad er Finasteride?

Finasteride er et lægemiddel til hårtab. Det er et receptpligtigt lægemiddel, som både bruges til behandling af androgen alopeci (mandtligt hårtab) og godartet, forstørret prostata. Finasteride blokerer for, at enzymet 5-alfareduktase kan omdanne det mandlige kønshormon testosteron til DHT, da det er DHT, der er skyld i hårtabet.

Finasteride er både tilgængeligt som en kutanopløsning og i tabletform. Såvel tabletterne som kutanopløsningen har vist sig at være effektive ved hårtab hos mænd, men der kan desværre gå adskillige måneder, og sommetider helt op til et år, inden man kan se en efffekt af behandlingen. Valget mellem de to behandlingsformer bør altid tage udgangspunkt i patientens præferencer, praktiske overvejelser og patientens reaktion på behandlingen.

 

Kan kvinder også få glæde af Finasteride?

Nej. Finasteride er kun godkendt til brug ved hårtab hos mænd, da der er risiko for alvorlige bivirkninger ved brug på kvinder, herunder særligt under graviditet, da Finansteride øger risikoen for fosterskader. Der er dog ikke desto mindre set uautoriseret brug af Finasteride til kvinder, der ikke er i den fødedygtige alder.

 

Finasteride i tabletform

Finasteride fås som en tablet på 1 mg, som skal tages regelmæssigt i en længere periode. I lighed med andre tabletter bliver Finasteride optaget i kroppen, og virkningen holder kun, så længe du tager tabletterne. 

Brugen af tabletterne har vist gode resultater, når det gælder behandling af mandligt hårtab. Da tabletterne skal tages i en længere periode, kan der dog sommetider være uønskede bivirkninger ved behandlingen. Disse bivirkninger kan f.eks. være problemer med seksuel dysfunktion eller humørsvingninger.

 

Finasteride kutanopløsning

Finasteride fås endvidere som en kutanopløsning, som man skal påføre direkte i hovedbunden. Denne kutanopløsning gør det muligt at behandle nogle specifikke områder i hovedbunden, og behandlingen er derfor en lokalbehandling. Lægemidlet er tilgængeligt som en spray, opløsning eller gel, som skal påføres direkte i hovedbunden, så den kan trænge ned i hårsækkene.

Den største gevinst ved at bruge Finansteride kutanopløsning er, at opløsningen kun virker lokalt og derfor ikke bliver optaget i kroppen på samme måde som en tablet. Det er med til at reducere eventuelle bivirkninger.

 

Finasteride kutanopløsning eller tabletter: Hvad er bedst?

Mens en tabletbehandling i visse tilfælde kan være et mindre godt valg, kan Finasteride i flydende form, som f.eks. en spray eller en opløsning, derimod være et godt alternativ, da de ikke har de samme bivirkninger.

Derudover foreligger der klinisk dokumentation for, at Finasteride kutanopløsning er nøjagtig lige så effektiv, når det gælder forebyggelse af hårtab og stimulation af ny hårvækst, som en tablet. Virkningen af Finasteride varierer dog fra patient til patient, og kan blive påvirket af andre faktorer, herunder f.eks. manglende systematik i behandlingen.   

Valget mellem de to behandlinger vil i høj grad afhænge af patientens egne ønsker omkring administration af lægemidlet, patientens reaktion på behandlingen og effekten af behandlingen. Nogle patienter mener, at den flydende form er mest praktisk og har færrest bivirkninger, hvorimod andre foretrækker den velkendte tabletbehandling. Derfor er det vigtigt at rådføre sig med sin læge og få hjælp til at finde ud af, hvilken løsning, der passer dig bedst. 

 

Andre alternativer

I de tilfælde, hvor der kan være alvorlige udfordringer ved brug af Finasteride, f.eks. allergiske reaktioner eller andre alvorlige bivirkninger, eller der er interaktion ved indtagelsen af anden medicin, er der heldigvis andre behandlinger, der er værd at se nærmere på. De omfatter bl.a. behandling med mikronåle (bittesmå nåle, der stimulerer hårvæksten), steroidinjektioner til genvækst af håret, laserterapi og hårtransplantationer. Hvis du har spørgsmål til de forskellige behandlingsformer og hårtab, bør du rådføre dig med en læge.

Hywel McGlinchy

Hywel er uddannet farmaceut (cand.pharm.) og begyndte hos Simple i 2020. Han har primært ansvar for at gennemgå og udarbejde faktuelt korrekt indhold til hjemmesiden. Derudover arbejder han tæt sammen med vores læger for at sikre, at alle aspekter vedr. de forskellige lægemidler kommer frem i lyset.