Sådan kan du håndtere rejsningsproblemer og impotens
Rejsningsproblemer er desværre blevet et udbredt problem blandt mænd i alle aldersgrupper. Flere undersøgelser tyder på, at helt op mod en tredjedel af alle mænd oplever en eller anden form for rejsningsproblemer. Hos yngre mænd vil tilstanden heldigvis ofte være forbigående og kan f.eks. skyldes for meget alkohol, stresstilstande mv., hvilket kan føre til forbigående tilfælde af rejsningsproblemer og impotens. Denne tilstand er dog hyppigere hos ældre mænd, og det kan der være flere årsager til. Det kan f.eks. skyldes en psykisk tilstand, som stress og depression, hvilket kan resultere i rejsningsproblemer. I visse tilfælde kan rejsningsproblemer sågar være med til at forværre disse tilstande. Desuden kan der være nogle fysiologiske faktorer, herunder f.eks. lavt blodtryk eller hjertekarsygdom, der kan bevirke, at mænd får midlertidige eller langvarige rejsningsproblemer.
Det ganske naturligt at blive stresset, ked af det eller frustreret, når man kæmper med rejsningsproblemer og impotens. Det er imidlertid vigtigt at huske på, at det er muligt at få behandling for problemet. Det er bare med at finde ud af, hvad der er den bedste løsning for dig.
At leve med rejsningsproblemer
Når det handler om at skulle leve med rejsningsproblemer og impotens, findes der heldigvis nogle muligheder, som ikke bare kan reducere sværhedsgraden af denne lidelse, men som tilmed kan være gavnlige for dit sexliv og din generelle sundhedstilstand.
Det kan virke pinligt at skulle tale med lægen om dit sexliv, men i mange tilfælde er det faktisk det hele værd, navnlig hvis man er en ung mand, der kæmper med rejsningsproblemer. I de fleste tilfælde er det nemlig muligt at finde årsagen til disse rejsningsproblemer. Under samtalen med lægen vil du kunne få udelukket, at der er tale om en alvorlig tilstand og finde frem til den egentlige årsag til problemerne. I de fleste tilfælde vil det altså kun dreje sig om en stille og rolig samtale med lægen. Hvis det skulle vise sig, at der skal foretages en fysisk undersøgelse, vil det i de fleste tilfælde ske hos en speciallæge.
Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort at undgå stress i hverdagen, men det er vigtigt at bemærke, at stress er en af de mest udbredte årsager til rejsningsproblemer og impotens. Hvis stresstilstanden fortsætter i længere tid uden behandling, vil den i værste tilfælde kunne udvikle sig til angst og depression og dermed være skyld i endnu flere helbredsproblemer. En psykisk tilstand, som f.eks. angst, kan desværre være med til at vedligeholde rejsningsproblemerne, hvilket betyder, at de to tilstande dermed forstærker hinanden, hvis de ikke bliver behandlet. Det er ligesom en ond cirkel. Heldigvis findes der flere effektive behandlinger mod angst. Mindfulness og meditation kan f.eks. hjælpe med at mindske de fysiske symptomer på stress, mens medicin og kognitiv adfærdsterapi kan være en hjælp til at få styr på angsttankerne på længere sigt.
Derudover er det vigtigt at dyrke regelmæssig motion. Motion er sundt og vigtigt, hvis du skal tabe dig eller holde vægten, men derudover kan motion også være med til at forbedre blodomløbet og sænke dit blodtryk. Regelmæssig motion mindsker risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme.
Det er vigtigt at holde øje med, hvad du spiser. En sund kost kan som bekendt være med til at afhjælpe en lang række medicinske tilstande, men derudover er der også meget, der tyder på, at en sund kost har positiv indflydelse på rejsningsproblemer og impotens. Hvis du sørger for at spise sundt til hverdag, vil det have en positiv indflydelse på både dit blodomløb og dit blodtryk, som begge spiller en afgørende rolle i forbindelse med rejsningsproblemer og impotens.
Et højt kolesteroltal kan nemlig medvirke til, at du får forhøjet blodtryk, hvilket kan resultere i, at du får svært ved at opnå eller opretholde en erektion. Motion er også nøgleordet, hvis du gerne vil tabe dig. Overvægt er en af de andre afgørende fysiske og psykiske faktorer, når det handler om rejsningsproblemer.
Endelig er det en god ide at undgå alkohol. Det vil have en positiv indflydelse på din generelle helbredstilstand og forhindre, at du pludselig oplever rejsningsproblemer, fordi du har drukket for mange genstande.
Hvis du gerne vil have hjælp til at få gang i sexlivet igen, har du mulighed for at bestille Viagra eller Sildenafil her på vores hjemmeside. Tabletten virker 30-60 minutter efter indtagelse, og virkningen varer i op til 4-6 timer. Det sikrer, at du kan opnå og vedligeholde en erektion, så du kan gennemføre et samleje. Vi fører både den originale potenspille Viagra og kopipræparatet Sildenafil, som i øvrigt er fuldkommen identiske. Den eneste forskel er prisen.
Bemærk, at vi ikke anbefaler brug af disse præparater, hvis du tidligere har haft hjertekarsygdom. Hvis du bestiller præparaterne på vores hjemmesiden, vil vores farmaceuter gennemgå din sygejournal, inden medicinen bliver udskrevet.
Det er både stressende og deprimerende at have rejsningsproblemer, men her hos Simple vil vi give dig den nødvendige støtte og hjælp, du har behov for.